I mange år var Claudio Monteverdi korleder i Markuskirken i Venedig. Denne strålende bygning, fyldt med gyldne mosaikker og andre kunstskatte, indgyder stadig en følelse af tidløs forundring. Samme egenskaber finder vi også i Monteverdis musik. Komponistens ry som fornyer af musikken kom sig af hans utrættelige udforskning af musikalske former og idéer. Også når han studerede de mere tekniske aspekter af kompositionskunsten, skabte Monteverdi værker som er både passionerde, dybe, spirituelle og dramatiske.


       VIGTIGE DATA

 

1567     Fødes den 15. maj i Cremona, Norditalien

 

1583     Efter uddannelse i katedralskolen i Cremona publicerer han sine første kompositioner, en samling religiøse madrigaler

 

1589     Tager tjeneste som musiker ved hertug Gonzagas hof i Mantova

 

1599     Gifter sig med Claudia, hofsangerinde

 

1601     Kapelmester hos hertug Gonzaga

 

1607     Hans første vigtige opera, "Orfeo", opføres. Hustruen dør, og han bryder sammen

 

1612     Forlader hoffet i Mantova efter hertug Gonzagas død

 

1613     Korleder i Markuskirken i Venedig

 

1630     Præstevies efter at have overlevet en pestepidemi i Venedig

 

1643     Dør den 29. november i Venedig


       PLADS I HISTORIEN

 

Claudio Monteverdi var samtidig med William Shakespeare. Han fødtes mod slutningen af renæssancen og levede ind i barokken. Han skrev en stor mængde religiøs kormusik og mange operaer, hvoraf nogle er gået tabt. Monteverdi var en af dem som gik foran i denne blomstrende periode for kunsten og musikken. Han var den første komponist der betonede ordnes betydning i vokal musikog i hans operaer gav han sangerne indsmigerende og teknisk krævende melodier, som bidrog til at uddybe dramaet. Hans arbejde berigede kormusikken og lagde og grunden til den moderne orkestermusik. Monteverdi skrev flere madrigaler (sange, som regel for flere stemmer), og forvandlede operaen fra noget som var beskåret nogle få lærde, til en populær og betydningsfuld underholdningsform. Monteverdis alsidighed og dygtighed i måden at udtrykke følelser og tanker på via musikken har ført til at han af mange regnes for den første virkelig store komponist.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1587     Madrigaler, første bog

 

1607     Operaen "La Favola d'Orfeo" (Orfeo)

 

1608     Operaen "Ariana"

 

1610     "Mariavesper"

 

1614     Madrigaler, sjette bog

 

1638     Madrigaler, ottende bog "Madrigali guerrieri e amorosi" ( Madrigaler om krig og kærlighed med "Il combattimento di Tancredi e Clorinda")

 

1640     Operaen "Il Ritorno d'Ulisse in Patria" (Odysseus hjemkomst)


1642     Operaen "L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning)

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

La Favola d'Orfeo

 

Operaen skildrer Orfeus' anstrengelser for at redde sin døde elskede Eurydike fra Hades. Orfeo, den ældste opera som stadig spilles, var den første til at anvende en overbevisende form for at formidle ægte følelser.