Tivolis musikkonge, Hans Christian Lumbye, er dansemusikkens fremmeste repræsentant i Danmark. Han var meget flittig og komponerede godt 600 værker, mest galopper, polkaer, marcher og valse, som kendetegnes af en glinsende charme, varme og god instrumentation. Lumbye skrev endvidere et stort antal sange, som også blev umådeligt populære. Han var en sand humørspredere - elsket af alle. Da han døde, sørgede et helt folk.


       VIGTIGE DATA

 

1810     Fødes den 2. maj i København, søn af en soldat

 

1824     Bliver trompeter i Odenses lokale regimentsorkester

 

1829     Tilbage i hovedstaden bliver han trompeter ved de Kongelige garderhusarer

 

1839     Inspireret af en koncert "á la Strauss" danner han sit eget ensemble, "Det lumbyeske Selskab"

 

1840     Hans første egen koncert "á la Strauss" på Hotel d'Angelterre bliver en succés

 

1843     Ansættes med sit orkester i Tivoli da det åbner

 

1848     Gennemfører Tivoliorkesterets første symfoniaften, en tradition som siden da er holdt i live

 

1850     Får anerkendelse, da komponisten N.W. Gade brug - er Tivoliorkesteret som stamme i den nydannede Musikforenings koncerter

 

1874     Dør den 20. marts


       PLADS I HISTORIEN

 

De mest indflydelsesrige personligheder i dansk musikliv i 1800-tallet var komponisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. Sidstnævnte var, udover at være komponist og dirigent, også aktiv som konservatoriedirektør og leder af Musikforeningen. Den allermest elskede var imidlertid Hans Christian Lumbye. Som komponist hentede han sine impulser fra musikkens hovedstad, Wien, som i denne periode oplevede en strålende glansperiode med glitrende baller, herlig musik og et løssluppent selskabsliv. Hans musik er skrevet i de wienske mestres ånd, først og fremmest inspireret Johann Strauss d.æ., men der er også noget umiskendeligt dansk i hans valse og galopper: mindre brillans og mere gemytlighed. Lumbyes eget orkester blev straks en succés, og da Tivoli slog portene op i 1843, fik han den perfekte scene for sin musik. Lumbyes koncerter i den københavnske forlystelsespark blev en institution. De gennemsyrede Københavns selskabsliv på en måde som kun kan lignes ved Strauss d.y.'s position i Wien. Lumbyes indsats har fået sin varig betydning i dansk musikliv. Endnu i dag spilles hans musik i mange forskellige sammenhænge, hvor som helst man har brug for hans typiske signatur - sprudlende livsglæde.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1843     "Tivoli Skydbanegalop"

 

1844     "Champagnegaloppen"; "En Tur paa Dyrehavsbakken"

 

1846     "Amélievalsen"; orkesterfantasien "Drømmebilleder"

 

1847     "Københavns Jernbane Dampgalop"

 

1852     "Cæcilievals"

 

1856     Sangen "Violen"

?1956

 

1859     "Hilda Polka"

 

1860     "Carl XV:s Kroningsmarch"

 

1863     Koncertpolka for to violiner og orkester

 

1868     "Dronning Louises Vals"

 

1869     "Salut for August Bournonville"

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Champagnegaloppen

 

Uropførelsen, der egentlig var planlagt til Tivolis fødselsdag den 15. august, måtte udsættes pga et kraftigt regnvejr. Men den 22. august 1845 lod Lumbye propperne springe, og galoppernes galop opførstes under orkanagtigt bifald. Helt op i 1970'erne forventedes Tivoliorkesterets medlemmer - også de nytilkomne - at kunne spille Champagnegaloppen uden noder. Nu er der lidt længere mellem omgangene, og noderne er fundet frem.