Kodály studerede hjemlandet Ungarns folkemusik, og anvendte ofte dens melodier, harmonier og rytmer i sine egne værker. Denne indflydelse har bidraget til musikkens farvestærke og ofte eksotiske klang, mens dens lys og kraftfuldhed har sin kilde i komponistens egen dynamiske personlighed. Kodálys musik hører uden tvivl 1900-tallet til, men dens rige melodier og livlige iderigdom har gjort den lettilgængelig og har givet den en bred popularitet, noget som ikke alle moderne komponister har kunnet pralet af.


       VIGTIGE DATA

 

1882     Fødes den 16. december i Kecskermét, Ungarn

 

1900     Begynder studier på Musikkonservatoriet i Budapest

 

1905     Første rejse med komponisten Béla Bartók for at samle folkemusik

 

1907     Begynder at undervise på Musikkonservatoriet

 

1910     Gifter sig med pianisten og komponisten Emma Sándor

 

1919     Udnævnes til vicerektor ved akademiet i Budapest

 

1923     Komponerer sin "Psalmus hungaricus" til 50-års jubilæet for unionen mellem Pest, Buda og Òbuda

 

1942     Belønnes med en fortjenstmedalje af den ungarske regering

 

1944     Arresteres af Gestapo for modstandsarbejde, men løslades hurtigt

 

1946     Dirigerer sin egen musik i USA

 

1967     Dør den 6. marts, 84 år


       EN PLADS I HISTORIEN

 

Béla Bartók og Zoltán Kodály, 1900-tallets mest fremstående ungarske komponist, var fra deres fælles studentertid i Budapest nære venner. Begge anvendte ungarske folkesange og -danse som udgangspunkt for deres musik. Men mens Bartók omsatte idéerne fra denne kilde til et nyt musikalsk sprog, udnyttede Kodály samme oprindelige materiale i sit mere direkte og folkelige arbejde. Han blev en ledende skikkelse inden for den ungarske musik - en utrættelig underviser, forelæser og dirigent, mest for kor, grundlægger af skoler og festivaler, samt en musikkens forkæmpere blandt politikere og statsmænd. Kodálys senere musik var ikke så avanceret og original som hverken den af Bartók eller andre store moderne komponister, men den var på ingen måde konservativ. Der er mange som betragter Zoltán Kodály som en af 1900-tallets mest fængslende personligheder.