Scott Joplin er kendt som "kongen af ragtime". Specielt kendetegnende for denne tidlige jazzstil er synkoperingerne, eller rytmiske forskydninger af betoningerne. Den kan spilles på en hurtig og slagfærdig måde. Selv foretrak Joplin dog at hans ragtimestykker spilledes i et mere afspændt og afslappet tempo. Når de fremføres på denne måde bevarer de deres medrivende, jazzede stil, men får også en fornem og varig charme.
VIGTIGE DATA
1868 Fødes den 24. november i Texarkana, Texas, søn af en tidligere slave
1874 Får klavertimer af sine musikalske forældre
1883 Flytter hjemmefra; spiller på barer og bordeller
1893 Spiller på verdensudstillingen i Chicago, og danner sit første band
1895 Studerer musik på George R. Smith College for Negroes i Sedalia, Missouri
1899 "Maple leaf rag" sælges i over 1 million eksemplarer, og gør ham kendt
1903 Danner Scott Joplin Ragtime Opera Company, for at opsætte sin opera "A guest of honor"
1907 Begynder arbejdet på sin nye opera, "Treemonisha"
1917 Dør den 1. april på et mentalsygehus i New York, deprimeret over den lille interesse for "Treemonisha"
1972 Første opsætning af "Treemonisha"
PLADS I HISTORIEN
Jazzen voksede for en stor del frem af de sorte amerikanske slavers folkemusik. I 1900-tallets tidlige år vitaliserede jazzen hele den populæremusikalske verden, og førte den fremad mod vore dages pop- og rockkultur. Scott Joplin spillede en stor rolle i denne sammenhæng. Han tog nogle af den tidlige jazz's elementer, frem for alt den synkoperede rytme, og komponerede sine ragtimestykker ud fra disse. Visse jazzpuritanere hævder ganske vist, at det at komponere ødelagde jazzens frie, improvisatoriske præg, men med Joplin fik denne musik et nyt og meget større publikum og blev accepteret verden over. I 1920'erne var jazzinspirerede danse, som for eksempel Charleston, højeste mode i New York, London og Paris. Også visse komponister - Debussy, Ravel, Stravinsky, Gershwin - kopierede jazzens form. Joplin selv havde andre, mere visionære planer og tanker om jazzens og populæremusikkens udvikling, som dog ikke blev til noget. Men hans plads i jazz-historien og i 1900-tallets musikhistorie som helhed var sikret.
VIGTIGE VÆRKER
1899 "Maple leaf rag" for klaver
1902 "The entertainer" og "Elite syncopations"
1903 Operaen "A guest of honor" ( noderne gået tabt)
1906 "The ragtime dance"
1908 "Pine apple rag"
1909 "Wall Street rag"
1915 Operaen "Treemonisha"
MEST BERØMTE VÆRK
The entertainer
Dette charmerende ragtime stykke blev populært på ny i 1973, takket være komponisten Marvin Hamlischs arrangement til filmen "Sidste stik" med Paul Newman og Robert Redford i hovedrollerne, berettes en historie om hvordan 2 svindlere på en raffineret måde får hævn over en gangster, som har dræbt deres ven.
|