Ingen komponist har bedre end Janácèk kunnet fange i musik det talte sprogs rytme og modulationer. Dette, sammen med den måde han anvendte harmonier fra folkemusikken i hjemlandet Mähren, giver Janácéks værker deres bemærkelsesværdige kvaliteter. Hans unikke musik synes ofte at strømme ud i hurtige, korte og passionerede udbrud, der genlyder af det tjekkiske sprogs klang.


       VIGTIGE DATA

 

1854     Fødes den 3. juli i Mähren (nu en del af Tjekkiet)

 

1865     Indleder musikstudier ved klostret i Brno

 

1872     Afslutter læreruddannelsen og bliver kormester i klostret. Studier ved Prags orgelskole

 

1876     Vender tilbage til Brno og begynder at komponere

 

1879     Studerer i Leipzig og Wien

 

1881     Gifter sig med Zdenka Schulzová. Grundlægger orgelskole i Brno

 

1887     Komponerer sin første opera, "Sárka"

 

1896     Begynder arbejdet på sin mest hyldede opera, "Jenüfa"

 

1902     Datteren Olga dør

 

1916     Pragopsætningen af "Jenüfa" gør Janácék berømt

 

1917     Succesen, og hans relation med den 38 år yngre Kamila Stösslová inspirerer til nye værker

 

1928     Dør i Mähren, 12 august


       PLADS I HISTORIEN

 

Janácek tilhørte den række af fremstående tjekkiske (böhmiske og mähriske) komponister som omfattede Smetana og Dvorák. Lige som disse gav han udtryk for sit folks karakter og stolthed, hvilket han fik lejlighed til at fejre, da den selvstændige republik Tjekkoslovakiet oprettedes 1918. Janácek var mere slående original end nogen af sine to store forgængere. Dette kom sig for en stor del af at han baserede meget af sin musik på det daglige sprogs mønstre og rytmer: noget som tidligere havde været vigtigt  for den russiske komponist Musorgskij. Nationalisme og stoltheden over det tjekkiske sprog gjorde det helt naturligt for Janácek at vie så meget tid til at skrive operaer, for eksempel "Den fifige lille ræv", med det specielle forhold mellem ord og musik. Mange af hans instrumentale værker er også påvirkede af talens modulationer. På denne måde bar Janácek den musikalske nationalismes ånd med sig ind i det nye århundrede, og han blev en af det tidlige 1900-tals mest originale og fascinerende komponister.

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1903     Operaen: Jenüfa (senere revideret)

 

1908     "På tilgroede stier", 15 stykker for klaver

 

1912     "I tågen" for klaver

 

1917     Operaen: Herr Brouceks udflugt til månen

 

1919     Orkesterrapsodien "Taras Bulba"

 

1919     Sangcykeln "En forsvundens dagbog"

 

1921     Operaen: Kátja Kabanová

 

1923     Operaen: Den fiffige lille ræv; Strygekvartet nr. 1 "Kreutzerkvartetten"

 

1924     Blæsersekstetten "Mládi" (Ungdom)

 

1925     Operaen: Testamentet (Sagen Makropoulos)

 

1926     "Sinfonietta", suite i fem satser for orkester; "Glagolitisk messe" for solister, kor og orkester

 

1928     Operaen: Fra et dødens hus, Strygekvartet nr. 2 "Intime breve"

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Sinfonietta

 

Janácek skrev dette stykke i 1926 til en stor udendørs begivenhed. På det tidspunkt var han over 70 år gammel, men musikkens udadvendte karakter, og den spændende måde at anvende messingblæsere og slagtøj på, får det til at lyde som en yngre mands værk.