Holst var en meget tilbagetrukken mand, med interesse for emner som astrologi og orientalsk mystik. Dette skinner igennem i meget af hans musik, som ofte har en æterisk klang, som om den kom fra en anden verden. Også visse dele af hans suite "Planeterne" et orkestralt mesterværk, som er populært i koncertsammenhæng - viser eksempler på disse mystiske, tidløse klange.

       VIGTIGE DATA

1874     Fødes den 21. september i Cheltenham. Faderen var svensk og arbejdede som musiklærer, moderen var engelsk

1893     Begynder studier på Royal College of Music; møder Ralph Vaughan Williams

1898     Orkesterbasunist i et operaselskab

1901     Gifter sig med Isobel Harrison

1905     Udnævnes til musikalsk leder ved St. Paul's pigeskole i Hammersmith

1907     Får samme funktion ved Morley College i London

1920     Første fuldstændige opførelse af "Planeterne"

1923     Falder ned fra dirigentpodiet, da han dirigerer, og slår hovedet

1924     Eftervirkninger af faldet tvinger ham til at trække sig tilbage for en tid

1927     Hjembyen Cheltenham holder en Holst-festival

1934     Dør den 25. maj i London

       PLADS I HISTORIEN

Engelsk musikliv var i et dødvande i store dele af 1700- og 1800-tallet. Igennem lang tid lykkedes det ikke Storbritannien at frembringe en eneste stor musikpersonlighed - i modsætning til frem for alt Tyskland og Italien, men også Rusland, Frankrig, Østrig og Norden. Situationen ændredes først med Edward Elgar, i det tidlige 1900-tal. Efter ham fulgte en række engelske komponister, som skabte sig et navn på den gobale musikscene. Gustav Holst var en af de komponister, som kom frem i denne den engelske musiks "renæssance". Han var nær ven af komponisten Ralph Vaughan Williams, og delte dennes interesse for engelske folkesange og -danse. Han var dog noget af en særling. Han var lige så interesseret i eksotiske emner som fx indisk hinduisme som i hjemlandets folkemusik. Derfor klinger hans musik ofte meget engelsk, mens den af og til lyder mere raffineret eller fremmed. Det er netop dette som har givet Gustav Holst en højst personlig plads i 1900-tallets musik.

       VIGTIGE VÆRKER

1908     Operaen: Savitri

1909     Suite nr. 1 for militærorkester

1910     "Hymns from the Rig Veda"

1911     Suite nr. 2 for militærorkester

1912     Den orientalske suite "Beni Mora"

1913     "St. Paul's Suite" for strygere

1916     Orkestersuiten "Planeterne"

1917     "The Hymn of Jesus"

1922     Operaen: The perfect fool; "A fugal overture"

1924     Operaen: At the Boar's head; "Choral Symphony"

1927     Det symfoniske digt "Egdon Heath"

1928     "A moorside suite" for brassband

1930     "Choral Fantasia"; Preludium og scherzo for militærorkester, "Hammersmith"

1931     "Hammersmith" for orkester

1933     "Brook Green Suite"

       MEST BERØMTE VÆRK

Planeterne

Hver sats i dette spændende orkestrerede værk er inspireret af de astrologiske egenskaber som tilskrives de forskellige planeter - Mars, Venus, Merkur, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Som det eneste værk af Holst har "Planeterne" fået en permanent plads i koncertrepertoirerne.