Grieg elskede foråret og sommeren i Norge, de smukke bjerge og fjordene, og dette er noget som hele tiden genlyder i hans musik. Han foretrak overvejende at skrive musik af noget mindre format - feks klaverstykker, kammermusik og sange - fremfor at skrive symfonier, koncerter og operaer. Grieg er en af Nordens vigtigste komponister. Det er hans scenemusik og orkestersuiter som har givet ham international anerkendelse.

 

       VIGTIGE DATA

 

1843     Fødes den 15. april i Bergen på Norges vestkyst

 

1849     Hans mor giver ham de første klavertimer

 

1858     Begynder studierne ved konservatoriet i Leipzig

 

1865     Besøger Italien. Arbejder på sine første store kompositioner

 

1867     Gifter sig med kusinen Nina Hagerup, talentfuld sangerinde. Flytter til Oslo for at dirigere og undervise

 

1870     Andet besøg i Italien; træffer Liszt

 

1874     Opnår statslig garantipension, en anerkendelse af hans arbejde

 

1885     Bosætter sig i sit nye hjem Trollhaugen

 

1889     Giver koncerter i Frankrig. Bliver valgt ind i det franske kunstakademi

 

1894     Besøger England; bliver æresdoktor ved universitetet i Cambridge

 

1907     Dør i hjemmet den 4. september


       PLADS I HISTORIEN

 

De nationalistiske strømninger havde dyb indvirken på musikken i 1800-tallet. Napoleonskrigene i begyndelsen af århundredet brød det gamle landkort over Europa op og flyttede mange grænser. De politiske forandringer gav mange folk mod på at forsøge at opnå uafhængighed og at søge en egen identitet. Denne strømning påvirkede mange af datidens komponister, bla Grieg, Liszt, Tjaikovskij, Chopin, Smetana og Dvorák. De blev alle nationalromantikere. I lighed med mange andre nationalromantiske komponister vendte Grieg sig mod den rigeste inspirationskilde af alle, nemlig hjemlandets folkesange og -danse. Så godt som al musik som Grieg skrev bærer spor af norsk folkemusik. Det var fremfor alt gennem kontakten med komponisten Richard Nordraak - som har komponeret melodien til den norske nationalsang "Ja, vi elsker dette Landet" - Grieg fik impulser til at udvikle sin folkelige musikstil.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1864     Symfoni (den eneste symfoni, senere trukket tilbage af komponisten)

 

1867     Lyriske stykker for klaver, bog 1

 

1868     Klaverkoncert i a-mol

 

1875     Scenemusik til skuespillet "Peer Gynt"

 

1876     Ballade i g-mol

 

1881     "Norske danse" (klaverduo)

 

1884     "Fra Holbergs tid"; "Sommerfuglen" og "Våren" fra "Lyriske stykker", bog 3

 

1897     Symfoniske danse for orkester; "Lyriske stykker", bog 9 "inklusive "Bryllupsdag på Trollhaugen"

 

1904     Lyrisk suite for orkester

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Scenemusik til Peer Gynt

 

Griegs dybe kærlighed til det smukke norske landskab og til den farvestærke, folkloristiske tradition kommer til udtryk i denne vidunderlige musik. Dele af samme musik anvendte han senere til sine 2 orkestersuiter.