Gershwins musik er ligeså amerikansk som Frihedsgudinden. Den har en uimodståelig swing, rytme og kraft. Den flyder over af gribende melodier og temaer, som virker ligeså lette og selvfølgelige som Mozarts og Schuberts. Frem for alt er der i Gershwins musik samme raffinement og magiske ladning som på Broadway i New York, for hvis scener en stor del af hans musik blev skrevet. Gershwins musik hører til den mest berusende af alle musikalske cocktails!

 

       VIGTIGE DATA

 

1898     Fødes den 26. september som Jacob Gershovitz, i New York. Søn af russisk-jødiske immigranter

 

1910     Lærer at spille klaver

 

1912     Studerer musik hos komponisterne Henry Cowell og Wallingford Riegger

 

1914     Bliver et etableret navn i musikbranchen

 

1919     Skriver sit første show "La La Lucille"; sangen "Swanee" bliver et hit med Al Jolson

 

1924     Orkesterlederen Paul Whiteman bestiller "Rhapsody in blue", som bliver en enorm succés

 

1928     Møder Stravinsky, Prokofjev og Ravel i Paris

 

1932     "Of thee I sing" (tekst af broderen Ira) bliver den første scenemusical som får Pulitzerprisen

 

1935     Uropførelsen af operaen "Porgy and Bess"

 

1937     Dør den 11. juli i Hollywood af en hjernesvulst


       PLADS I HISTORIEN

 

George Gershwin udgjorde den ene halvdel af en sangskriverduo, som i 1920'erne og 30'erne, musikteaterets guldalder i New York, var en af Amerikas største. George komponerede musik og broderen Ira skrev tekster. Men George havde også et ønske om at slå igennem som seriøs komponist. I sit arbejde kombinerede han et stort talent som sangskriver og en forkærlighed for jazzmusik med gamle etablerede musikalske former, som for eksempel koncerter og opera. På den måde stod han nær komponister som Debussy, Ravel, Copland og Stravinsky, som også brugte den tidlige jazz' rytmer og harmonik. Gershwin holdt sig imidlertid meget nærmere jazz og populærmusik end hans samtidige kolleger med bredere akademisk skoling. Det er dette, som har givet hans seriøse værker deres særlige slagkraft og krydderi.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1924     "Rhapsody in blue", for klaver og jazzorkester; musicalen "Lady be good" (med bla "Fascinatin' rgythm")

 

1925     Klaverkoncert i F

 

1926     Musicalen "Oh, Kay!" (med "Someone to watch over me")

 

1927     Tre præludier for klaver; musicalerne "Strike up the band" og "Funny face" (med ...s'Wonderful")

 

1928     "An american in Paris" (synfonisk digt)

 

1930     Musicalen "Girl crazy" (med bla "I got rhythm", "Embraceable you")

 

1932     Cuban ouverture; musicalen "Of thee I sing)

 

1935     Operaen: Porgy and Bess

 

1936     Filmen: "Shall we dance?" (med "They can't take that away from me")

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Rhapsody in blue

 

Det er kombinationen af jazz og koncertmusik, som gør dette stykke til et nyskabenden værk. Soloklarinettens berømte indledende glissando og det romantiske, storslåede tema virker ligeså imponerende på publikum af i dag som det gjorde den aften det uropførtes 1924.