Fauré kunne kunsten at komponere i en dramatisk og passioneret stil. Men de fleste af hans værker - deriblandt sange, klaverstykker, kammer- og instrumentalmusik - er imidlertid tilbageholdende og rolige, skrevne med en let anslag. Hans kompositioner viser teknisk brillance med letflydende melodier og fine harmonier. Faurés musik er altid poetisk og charmerende, og desuden meget fransk.


       VIGTIGE DATA

 

1845     Fødes den 12. maj, i Pamiers i Sydfrankrig

 

1854     Begynder at læse på Ecole Niedermeyer i Paris, hvor hans klaverlærer er Saint-Saëns

 

1865     Bliver kirkeorganist i Rennes, Bretagne

 

1870     Melder sig som soldat i den fransk-tyske krig

 

1874     Bliver organist i Madeleinekirken i Paris

 

1877     Rejser med Saint-Saëns til Tyskland for at træffe Liszt

 

1883     Gifter sig med Marie Fremiet, datter af en billedhugger, og får 2 sønner

 

1896     Udnævnes til professor i komposition ved Pariserkonservatoriet

 

1904     Første tegn på døvhed, som han hemmeligholder

 

1905     Bliver rektor for Pariserkonservatoriet

 

1920     Afgår fra konservatoriet

 

1924     Dør den 4. november, i Paris


       PLADS I HISTORIEN

 

I en stor del af 1800-tallet var Paris centrum for operakunsten. Byen havde nogle af de største og bedst udstyrede teatre, og så godt som alle operakomponister, også Wagner og Verdi, var interesserede i at få deres værker opført der. Franske komponister kappedes om at skrive gode operaer. Mod slutningen af århundredet begyndte mange af dem dog at bruge mere tid på scenerne for instrumental og orkestral musik, samt til sangskriveriet. Fauré havde en stor andel i dette sceneskifte. Han komponerede kammerværker, klaverstykker og nogle af de fineste franske sange, eller mélodies. Desuden underviste han på konservatoriet i Paris og var i mange år organist og korleder i den anerige Madeleinekirke i Paris. Faurés kompositionsstil gav ham en ledende position i forandringsprocessen. Hans fornemmelse for det lavmælte, hans subtile harmonier og af og til mystiske, flygtige melodier lagde grunden til Debusseys værk og hele den franske musikalske impressionisme i 1900-tallets tidlige år.

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1865     Sangen "Après un rëve" (Efter en drøm)

 

1881     Ballade for klaver og orkester

 

1886     Pianokoncert nr. 2

 

1887     Pavane for orkester og kor; sangen "Claire de lune" (Måneskin)

 

1893     Sangcykelen "La bonne chanson"

 

1897     "Dolly Suite" for firehændigt klaver (senere orkestreret)

 

1898     Orkestersuiten "Pelléas et Mélisande"

 

1900     Rekviem (endelig version)

 

1913     Operaen: Pénélope

 

1915     Sangcykelen "Le Jardin clos"

 

1919     Orkestersuiten "Masques et bergamasques"

 

1921     Sangcykelen "L'Horizon chimerique"

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Rekviem

 

Stemningen i Faurés dæmpede, æteriske tonesætning af den romersk-katolske dødsmesse er meget anderledes sammenlignet med andre mere dramatiske versioner. Dette har gjort værket til et af de mest elskede indenfor kirkemusikken.