Fauré kunne kunsten at komponere i en dramatisk og passioneret stil. Men de fleste af hans værker - deriblandt sange, klaverstykker, kammer- og instrumentalmusik - er imidlertid tilbageholdende og rolige, skrevne med en let anslag. Hans kompositioner viser teknisk brillance med letflydende melodier og fine harmonier. Faurés musik er altid poetisk og charmerende, og desuden meget fransk.
VIGTIGE DATA
1845 Fødes den 12. maj, i Pamiers i Sydfrankrig
1854 Begynder at læse på Ecole Niedermeyer i Paris, hvor hans klaverlærer er Saint-Saëns
1865 Bliver kirkeorganist i Rennes, Bretagne
1870 Melder sig som soldat i den fransk-tyske krig
1874 Bliver organist i Madeleinekirken i Paris
1877 Rejser med Saint-Saëns til Tyskland for at træffe Liszt
1883 Gifter sig med Marie Fremiet, datter af en billedhugger, og får 2 sønner
1896 Udnævnes til professor i komposition ved Pariserkonservatoriet
1904 Første tegn på døvhed, som han hemmeligholder
1905 Bliver rektor for Pariserkonservatoriet
1920 Afgår fra konservatoriet
1924 Dør den 4. november, i Paris
PLADS I HISTORIEN
I en stor del af 1800-tallet var Paris centrum for operakunsten. Byen havde nogle af de største og bedst udstyrede teatre, og så godt som alle operakomponister, også Wagner og Verdi, var interesserede i at få deres værker opført der. Franske komponister kappedes om at skrive gode operaer. Mod slutningen af århundredet begyndte mange af dem dog at bruge mere tid på scenerne for instrumental og orkestral musik, samt til sangskriveriet. Fauré havde en stor andel i dette sceneskifte. Han komponerede kammerværker, klaverstykker og nogle af de fineste franske sange, eller mélodies. Desuden underviste han på konservatoriet i Paris og var i mange år organist og korleder i den anerige Madeleinekirke i Paris. Faurés kompositionsstil gav ham en ledende position i forandringsprocessen. Hans fornemmelse for det lavmælte, hans subtile harmonier og af og til mystiske, flygtige melodier lagde grunden til Debusseys værk og hele den franske musikalske impressionisme i 1900-tallets tidlige år.
VIGTIGE VÆRKER
1865 Sangen "Après un rëve" (Efter en drøm)
1881 Ballade for klaver og orkester
1886 Pianokoncert nr. 2
1887 Pavane for orkester og kor; sangen "Claire de lune" (Måneskin)
1893 Sangcykelen "La bonne chanson"
1897 "Dolly Suite" for firehændigt klaver (senere orkestreret)
1898 Orkestersuiten "Pelléas et Mélisande"
1900 Rekviem (endelig version)
1913 Operaen: Pénélope
1915 Sangcykelen "Le Jardin clos"
1919 Orkestersuiten "Masques et bergamasques"
1921 Sangcykelen "L'Horizon chimerique"
MEST BERØMTE VÆRK
Rekviem
Stemningen i Faurés dæmpede, æteriske tonesætning af den romersk-katolske dødsmesse er meget anderledes sammenlignet med andre mere dramatiske versioner. Dette har gjort værket til et af de mest elskede indenfor kirkemusikken.
|