Alt i alt var Dvoráks liv fyldt med både lykke og succes. Han var et varmt familiemenneske, som også havde bevaret et nært bånd til det smukke landskab og det enkle liv i hjemlandet Böhmen. Alt dette skinner igennem i hans musik. Der er ganske vist af og til mørke og stormfulde indslag, men for det meste er stemningen lys og solrig - nogle gange lyrisk, andre gange livlig og robust.


       VIGTIGE DATA

 

1841     Fødes den 8. september i Nelahozevsi, Böhmen, søn af byens værtshusholder og slagter

 

1850     Synger i kor og spiller violin i lokale orkestre

 

1855     Sendes til den nærliggende by Zlonice, for timer i tysk og musik

 

1857     Begynder ved orgelskolen i Prag

 

1862     Spiller bratsch i orkesteret på Nationaloperaen i Prag; bliver ven med dirigenten Smetana

 

1873     Gifter sig med sin elev Anna Cermáková. Begynder at komponere for alvor

 

1876     Venskab med Brahms, bliver berømt for "Slaviske danse"

 

1892     Rektor for musikkonservatoriet i New York. Opholder sig i USA i tre år

 

1901     Rektor for konservatoriet i Prag

 

1904     Dør i Prag, den 1. maj


       PLADS I HISTORIEN

 

Dvorák var den mest hylede komponist, som opstod af Böhmen i 1800-tallet. En stor del af sit liv boede han i Prag. Gennem sin musik, hvor han gjorde brug af böhmiske og slaviske folkemelodier og danse udtrykte han et politisk ønske om frihed fra Østrig, noget som til slut blev til virkelighed, i og med opbygningen af nationalstaten Tjekkoslovakiet i 1918. På samme tid blev Dvorák nær ven med den store tyske komponist Brahms, som i høj grad påvirkede ham. På den måde var Dvorák delagtig i begge de vigtige grene i 1800-talletsmusikken. Den ene, som han delte med landsmanden Bedrich Smetana, var musikalsk nationalisme eller patrioisme. Den anden var den bredere, tyske symfoniske tradition, som omfattede Beethoven, Schubert, Schumann, Mendelssohn og Brahms selv. Dvorák var en mester indenfor begge disse områder.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1865     Symfoni nr. 1, "Klokkerne i Zlonice"

 

1875     Symfoni nr. 5; serenade for strygere

 

1877     Symfoniske variationer; Stabat Mater

 

1878     "Slaviske danse", første samling; serenade for blæsere

 

1880     Symfoni nr. 6; violinkoncert

 

1883     Scherzo Capriccioso

 

1885     Symfoni nr. 7

 

1886     Slaviske danse, anden samling

 

1887     Klaverkvintet


1889     Symfoni nr. 8

 

1891     Klavertrioen "Dumky"; Ouverturen "Karneval"

 

1893     Symfoni nr. 9, "Fra den nye verden"; Strygekvartet nr. 12 "Den amerikanske"

 

1895     Cellokoncert

 

1900     Operaen: Rusalka

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Symfoni nr. 9


Dette mesterværk, som fik titelen "Fra den nye verden", er en af de allermest populære symfonier. Den er meget melodisk og stærkt påvirket af den musik, som Dvorák hørte under sit tre år lange ophold i USA i 1890'erne.