Næsten al musik af Delibes er skrevet for scenen; operaer og balletter. Delibes havde en usvigelig evne til at komponere fortryllende melodier, som var lette at huske. Han var umådelig dygtig, når det gjaldt at skrive for orkester, og sørgede altid for, at musikken klingede lyst og klart. Delibes skrev ganske vist let musik, men han gjorde det med stort talent og et håndelag udover det sædvanlige


       VIGTIGE DATA

 

1836     Fødes den 21. februar i Saint-Germain-du-Val, i Nordvestfrankrig

 

1847     Flytter til Paris

 

1848     Begynder at studere ved konservatoriet i Paris, 12 år gammel. Undervises af Adolphe Adam, komponist til mange populære sceniske værker

 

1852     Begynder at arbejde på Théätre-Lyrique i Paris

 

1855     Hans første værk for scenen, operetten "Deux sous de charbon", bliver vel modtaget

 

1863     Udnævnes til akkompagnatør, siden til anden korleder, på Pariseroperaen

 

1866     Den første ballet, "La source", komponeret med Louis Minkus, bliver også en succes

 

1870     Skriver balletten "Coppélia"

 

1881     Professor i komposition ved konservatoriet i Paris

 

1891     Dør den 16. januar, 55 år


       PLADS I HISTORIEN

 

Napoleon kaldte Paris for "lysets by" - et centrum for kunst, videnskab og kulturliv. I 1800-tallet gjorde byen sit bedste for at leve op til sit rygte, trods urolighederne i revolutionsårene1830, 1848 og 1871. I Paris fandtes de mest glamurøse teatre og operahuse; mest berømte var Pariseroperaen, hvor man spillede storslåede operaer. På denne scene lavede man også opsætninger af lette operaer, operetter (med talt dialog) og balletter. Delibes var en mester inden for de sidstnævnte former af sceneunderholdning. Hans glansperiode faldt i årene mellem 1870 og 1885, en tid da middelklassen blev rigere og voksede sig større, lige før den periode som man plejer at kalde "la belle époque". Mens Wagner i Tyskland og Verdi i Italien revolutionerede og berigede operaen, så nøjedes Delibes med at severe sit velbeslåede parisiske publikum lige hvad det forventede sig af en aften i teatret - smukke melodier og brillante orkesterklange.

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1866     Balletten: La Source, også kendt som Naila

 

1870     Balletten: Coppélia

 

1873     Operaen: Le roi l'a dit

 

1876     Balletten: Sylvia

 

1880     Operaen: Jean de Neville

 

1882     Scenisk musik til Victor Hugos skuespil "Le roi s'amuse"

 

1883     Operaen: Lakmé (med "Blomster duetten" og "Klokkearien")

 

       MEST BERØMTE VÆRK


Coppélia

 

Denne meget elskede ballet bygger på historien "Der Sandmann" af den tyske romantiker E.T.A. Hoffmann. Coppélia er en smuk dukke i menneskelig størrelse, skabt ad dr. Coppélius som forsøger at vække dukken til live ved hjælp af magi. Balletten indeholder en del af Delibes' mest betagende musik.