Gennem næsten 3 århundreder var Marc-Antoine Charpentier glemt til fordel for sin samtidige kollega Jean-Baptiste Lully. Mange mener imidlertid at Charpentier er den største af de 2. Hans værker har en imponerende bredde - fra hoffets pragt og teaterets rige overflod til det private kapels intimitet. Hans musik fanger selve essensen af den franske adel i dens glansperiode, før revolutionen gjorde en ende på det hele.

        VIGTIGE DATA

 1634     Fødes i Paris (datoen er ikke kendt)

 1662     Rejser til Rom for at studere hos Giacomo Carissimi, berømt for sin sakrale musik

 1672     Engageret af Moliéres teaterkompagni for at skrive musik til skuespillet "Le Mariage Forcé"

 1675     Sanger og kapelmester ved hertugindens af Guises hof

 1683     Belønnes med pension af Ludwig XIV, som anerkendelse for hans tjenester for dennes søn. Udnævnes også til kapel-mester i kirken St. Louis, Paris

 1693     Hans opera "Médée" opføres, den første af 10 opførelser i hans livstid

 1698     Får den eftertragtede stilling som kapelmester i kirken Sainte-Chapelle i Paris

 1704     Dør den 24. februar i Paris

       PLADS I HISTORIEN

Man ved meget lidt om Charpentiers tidlige år, men det er sikkert, at han studerede hos den store italienske komponist Giacomo Carissimi, inden han blev leder for hertuginden af Guises musikalske etablissement. Han efterfulgte Jean-Baptiste Lully som komponist ved dramatikeren Molières teaterselskab, hvor han skrev en mængde fine ouverturer og scenisk musik. Hans eneste bevarede opera, "Médée", faldt ikke i publikums smag på samme måde som Lullys operaer, og spilledes blot 10 gange. Charpentier besatte mange prestigefyldte poster, bla som komponist og kapelmester i kirkerne St. Paul og Sainte-Chapelle i Paris. Det er som komnist af religiøs musik at Chapentiersgeni bedste kommer til sin ret. Det lykkedes ham at kombinere den italienske musiks sanselighed, som han havde studeret hos Carissimi, med den franske hofmusiks pomp og pragt. Resultatet blev en distinkt stil, forsiret men også dyb, ekspansiv men alligevel personlig, som fik en betragtelig indflydelse på de følgende generationers franske komponister.

       VIGTIGE VÆRKER

1673     Scenisk musik til Molières skuespil "Le Malade" imaginaire (Den indbildt syge)

1681     Divertissement (musikalsk underholdning) Les Plaisirs de Versailles" (Versailles fornøjelser)

1683     Oratoriet: La Descente d'Orphée aux enfers (Orfeus nedstigning i Underverdenen)

1687     Divertissement "Idyle sur le retour de la santé du roi"

1690     Te Deum; pastoralen "actéon"

1693     Operaen: Médée

1702     Messen: Assumpta est Maria; Motetten "Judicium Salomonis" (Salomons dom)

       MEST BERØMTE VÆRK

Te Deum

En triumferende fanfare til et medrivende orkesterakkompagnement udgør indledningen på Charpentiers "Te Deum". Den oprømte stemning i dette strålende stykke, en tonesætning af et kristent digt, har gjort det populært over hele verden. Det spilles ofte ved offentlige lejligheder, som tema i film og TV, men er blevet allermest kendt som Eurovisionens signaturmelodi.