Chabriers musik er fyldt af en herlig vitalitet og livslyst. Han havde en fin fornemmelse for melodi og harmonik; men først og fremmest vidste han hvordan man fik det meste ud af et stort orkester. Han kunne skabe en kraftfuld og stormende dramatisk effekt, men ejede også evnen til at få orkesteret til at synge og danse, næsten som om det var lige ved at bryde ud i latter.


        VIGTIGE DATA

 

 1841     Fødes den 18. januar i Ambert, Frankrig

 

 1847     Begynder at tage klavertimer

 

 1858     Indleder sine jurastudier

 

 1861     Tager tjeneste i indenrigsministeriet; fortsætter med at studere musik og komponere

 

 1865     Møder maleren Edouard Manet, som senere maler hans portræt

 

 1873     Gifter sig med Marie Dejean. Komponisterne Fauré, Saint-Saëns og Duparc mødes ofte i hans hjem

 

 1880     Forlader sin stilling for at koncentrere sig om kompositionen

 

 1883     Efter et besøg i Spanien komponerer han sit mest populære værk, "Espana"

 

 1886     Fremgangsrig premiere på operaen "Gwendoline"

 

 1894     Dør den 13. september i Paris, 53 år gammel, af lammelse, sikkert forårsaget af syfilis


       PLADS I HISTORIEN

 

Wagners værker havde stor indflydelse på musikken i det sene 1800-tal, ikke mindst i Frankrig. Wagner skrev så godt som udelukkende for scenen, men de samtidige franske kompositer begyndte at udforske den rent instrumentale og orkestrale musik. I centrum af dette musikalske scenario står Emmanuel Chabrier. Som så mange andre var han fascineret af Wagner og skrev selv nogle fine operaer. Men hans mest kendte værker er skrevne for orkester. Wagners indflydelse mærkes i musikkens rigdom og brillans, men den er også iblandet en typisk fransk lethed og udmærker sig ved sine tyrmiske og harmoniske subliteter. Chabrier berigede med sine kompositioner den franske romantiske orkestermusik i slutningen af 1800-tallet, men hjalp også med til at bane vejen for Debusseys og Saties musikalske fornyelser.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1881     "Pièces pittoresques" (Pittoreske stykker) for klaver (visse af dem senere orkestrerede som "Suite pastorale")

 

1883     Orkesterrapsodien "España"

 

1885     Operaen: Gwendoline

 

1886     "Souvenirs de Munich", på temaer fra Wagners Tristan og Isolde, for firhændigt klaver

 

1887     Operaen: Le Roi Malgré Lui (Den modvillige konge)

 

1888     "Marche Joyeuse" for orkester

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

España

 

En rejse til det spanske Andalusien inspirerede dette blændende og frodige paradestykke for orkester. Det bygger på traditionelle spanske sange og danse. Værket udgør en spændende blanding af spansk varme og fransk "joie de vivre"