Det er ikke let at sætte etiket på Bruckner, hverken som komponist eller som menneske. Til han var 40 år gammel komponerede han næsten kun kirkemusik. Men så hørte han Richard Wagners musik og blev en passioneret beundrer og ven. Han begyndte at komponere storslåede symfonier og fik med tiden megen succes. Han fortsatte dog med at klæde og opføre som en simpel mand fra landet. Selv i Wiens sofistikerede kredse optrådte han med en vis naivitet og barnlig forsigtighed som aldrig skinner igennem i hans kraftfulde musik.

        VIGTIGE DATA

 1824     Fødes den 4. september i Ansfelden nær Linz i Østrig

 1828     Begynder at spille violin

 1837     Faderen dør. Bliver kordreng i klostret Sankt Florian

 1840     Uddanner sig til lærer i Linz

 1845     Vender tilbage til Sankt Florian for at undervise

 1855     Organist i katedralen i Linz. Genoptager musikstudierne, nu i Wien

 1865     Møder Richard Wagner ved premieren på dennes opera "Tristan und Isolde"

 1868     Professor ved konservatoriet i Wien. Mislykket uropførelse af "1. symfoni"

 1875     Udnævnes til professor i musik ved universitetet i Wien

 1884     Får endelig succes med sin "7. symfoni"

 1896     Dør den 11. oktober i Wien, under arbejdet med sin "9. symfoni"

       PLADS I HISTORIEN

Den østrigske komponist Anton Bruckners liv er, som hans musik, fuldt af fascinerende paradokser. Han var et dybt troende katolik og skrev i mange år kormusik som byggede på en gammel kirkemusikalsk tradition. Som 37 årig begyndte han at studere hos Otto Kitzler, hvis metoder var baserede på de nye romantiske komponisters musik, ekssempelvis Beethoven og Mendelssohn. Fra da af begyndte Bruckners udvikling fra gammeldags komponist af kirkemusik til en original og vital fornyer. Da han havde set Wagners opera "Tannhäuser" var hans forvandling fuldbyrdet. Bruckner var forbløffet over, at en komponist så vovet kunne bryde med den formelle kompositionslæres regler og alligevel skabe vidunderlig musik, at han straks gik i Wagners fodspor. Kombinationen af de nye former og hans kendskab til traditionelle teknikker placerede ham som et led i kæden mellen den klassiske arv fra Haydn og Mozart, og de senromantiske komponister, som for eksempel Gustav Mahler.

       VIGTIGE VÆRKER

1861     "Ave Maria" for kor

1864     Symfoni i d-mol, kaldet "Die Nullte"

1866     Symfoni nr. 1

1868     Messe nr. 3, for solister, kor og orkester

1872     Symfoni nr. 2

1873     Symfoni nr. 3

1874     Symfoni nr. 4, "Romantische"

1876     Symfoni nr. 5

1881     Symfoni nr. 6

1883     Symfoni nr. 7

1884     "Te Deum" for kor og orkester

1887     Symfoni nr. 8

1894     Symfoni nr. 9 (ufuldendt)

       MEST BERØMTE VÆRK

Symfoni nr. 7

Hver enkelt af Bruckners symfonier, især fra nr. 3 og frem, har sine tilhængere. Men det er den syvende som er blevet mest populær, først og fremmest for dens dybt følsomme langsomme sats, skrevet for at ære Richard Wagners minde.