Allerede som ung komponerede Brahms musik med en alvorlig klang. Men efterhånden som han modnedes som menneske og komponist - og især efter at han havde bosat sig i Wien med dens afslappede atmosfære - blev både Brahms og hans musik blødere. Da han siden blev ældre sneg der sig en sørgmodighed ind i hans kompositioner. Brahms sætter man pris på for hans musikalske skarpsindighed i kombination med de mere åbent romantiske aspekter af hans personlighed; varmen, af og til ømheden, som skinnes bag det bistre ydre og den mørke men smukke sindsstemning i hans sidste år.


       VIGTIGE DATA

 

1833     Fødes den 7. maj i Hamburg, søn af en orkestermusiker

 

1843     Første offentlige optræden som koncertpianist

 

1853     Koncertturné i Tyskland. Møder den fejrede Joseph Joachim samt Robert Schumann. Begge disse bekendtskaber kom til at præge Brahms musik og liv

 

1857     Udnævnes til lærer og dirigent ved hoffet hos fyrst Lippe i Detmold

 

1862     Bosætter sig i Wien

 

1865     Moderen dør

 

1872     Bliver dirigent for det wienske koncertselskab, "Gesellschaft der Musikfreunde"

 

1879     Udnævnes til æresdoktor ved universitetet i Breslau

 

1886     Indvælges i Berlins kunstakademi

 

1889     Udnævnes til æresborger i Hamburg

 

1897     Dør den 3. april i Wien af levercancer


       PLADS I HISTORIEN

 

Da Brahms blev voksen var romantikken fremherskende og stod i fuldt flor. Mens komponister som Berlioz, Liszt og Chopin havde ledt musikken ind på nye spændende veje, med friere former og udtryk, kastede Brahms blikket tilbage til det forgangne - mod Bach (og fandt former som fx fuga) og mod Beethoven (hos hvem han "fandt" sonaten og symfonien). Brahms var dog ikke den urokkelige traditionalist som han nogle gange er blevet beskyldt for at være. Det er sandt at han skrev store symfonier, koncerter, variationer og kammermusikalske værker i samme ånd som Beethoven men han havde også en udpræget romantisk side. Han elskede ungarsk zigeunermusik og Johann Strauss dy's wienervalse. Det er den sarte balance mellem de klassiske former og romantikkens følelsesverden som gør Brahms til en af 1800-tallets virkelige giganter.

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1852     Klaversonate nr. 1 og nr. 2

 

1858     Serenade nr. 1 for orkester

 

1859     Klaverkoncert nr. 1; Serenade nr. 2 for orkester

 

1861     Variationer for klaver over et tema af Händel

 

1862     Klaverkvintet

 

1868     "Ein deutsches Requiem"

 

1869     "Ungarske danse" (duet for to klaverer)

 

1873     Strygekvartet nr. 2; variationer for orkester over et tema af Haydn

 

1876     Symfoni nr. 1

 

1877     Symfoni nr. 2

 

1878     Violinkoncert

 

1880     "Akademisk festouverture" og "Tragisk ouverture"

 

1881     Klaverkoncert nr. 2

 

1883     Symfoni nr. 3

 

1885     Symfoni nr. 4

 

1887     Koncert for violin og cello

 

1891     Klarinetkvintet

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Klaverkoncert nr. 2

 

I denne storslåede klaverkoncert viser Brahms sin mesterlige evne til at håndtere klaveret sammen med et stort orkester.