Som ung kaldtes Berlioz af sine venner for "gale Hector med de flammende lokker". Han havde tykt, rødt hår, var impulsiv og følsom, energisk og fuld af yderliggående idéer. Efterhånden som han blev ældre overskyggedes hans af skuffelser. Trods dette mistede han aldrig den fyrige energi, stråleglansen og de eksplosive overraskelser i hans musik. Mere end 100 år efter sin død har Berlioz' livfulde kompositioner stadig kraft til at tryllebinde og evne til at overraske lytteren.
VIGTIGE DATA
1803 Fødes den 11. december nær Grenoble i Frankrig
1821 Sendes til Paris for at studere medicin
1824 Beslutter sig for at hellige sig musikken og begynder ved konservatoriet i Paris
1830 Gratuleres af Franz Liszt efter præmieren på "Symphonie Fantastique". Vinder Prix de Rome og rejser til Italien
1833 Gifter sig med Harriet Smithson. Paganini bestiller symfonien "Harold" i Italien
1842 Tager ud på den første lange koncertturné
1843 Skriver en berømt lærebog om instrumentation
1854 Hustruen Harriet, som han længe har levet adskilt fra, dør. Gifter sig med sangerinden Marie Recio
1865 Fuldender sine memoirer, som skal udgives efter hans død
1869 Dør den 8. marts i Paris
PLADS I HISTORIEN
Berlioz var, sammen med Liszt og Wagner, en af nøglefiguerne indenfor romantikken, som varede fra ca. 1830 og århundredet ud. Kunstnerisk insisterede Berlioz på at gå sine egne veje, og gennem den musik, han skrev gav han udtryk for sine egne tanker og følelser. Han fandt megen inspiration i litteraturen - frem for alt hos Shakespeare - og komponerede musik, som skildrede dramatiske tildragelser og steder, både for koncertsal og operascene. Berlioz beherskede på brilliant vis kunsten at skrive for den tids orkester, som i øvrigt hele tiden forøgedes under romantikken. Med samme lethed skrev han også for de sammensatte orkestre og kor, som holdt sig til den franske tradition med store offentlige udendørs arrangementer. Udover dette var Berlioz en strålende dirigent, hvilket der var et stort behov for i samtiden, eftersom den nye musik blev mere og mere kompleks, og orkestrene blev større. I sin egenskab af dirigent var han med til at bane vej for 1900-tallets store musikalske "maestros".
VIGTIGE VÆRKER
1826 Operaen: Les Frances-Juges
1828 Ouverturen: Waverley
1830 Symphonie fantastique
1831 Ouverturen: Kong Lear
1834 Symfonien: Harold i Italien
1837 Operaen: Benvenuto Cellini; Requiem
1839 Symfonien: Romeo og Julie
1840 Grande symphonie funèbre et triomphale
1841 Sangcykelen "Les Nuits d'été"
1844 Ouverturerne: "Korsaren" og "Romersk karneval"
1846 Dramatisk kantate "Fausts fordømmelse"
1850 Te deum
1854 Oratoriet "L'enfance du christ"
1858 Operaen: "Trojanerne"
1862 Operaen: "Beatrice og Benedikt"
MEST BERØMTE VÆRK
Symphonie fantastique
Denne symfoni er virklig fantastisk i ordets bedste forstand, det er en levende, af og til glødende, beretning om en ung mand med uheld i kærlighed - hans hallucinationer, drømme og mareridt. Blandt scenerne findes alt fra et glitrende bal til en satanisk heksesabbat.
|