Som ung kaldtes Berlioz af sine venner for "gale Hector med de flammende lokker". Han havde tykt, rødt hår, var impulsiv og følsom, energisk og fuld af yderliggående idéer. Efterhånden som han blev ældre overskyggedes hans af skuffelser. Trods dette mistede han aldrig den fyrige energi, stråleglansen og de eksplosive overraskelser i hans musik. Mere end 100 år efter sin død har Berlioz' livfulde kompositioner stadig kraft til at tryllebinde og evne til at overraske lytteren.

       VIGTIGE DATA

1803     Fødes den 11. december nær Grenoble i Frankrig

1821     Sendes til Paris for at studere medicin

1824     Beslutter sig for at hellige sig musikken og begynder ved konservatoriet i Paris

1830     Gratuleres af Franz Liszt efter præmieren på "Symphonie Fantastique". Vinder Prix de Rome og rejser til Italien

1833     Gifter sig med Harriet Smithson. Paganini bestiller symfonien "Harold" i Italien

1842     Tager ud på den første lange koncertturné

1843     Skriver en berømt lærebog om instrumentation

1854     Hustruen Harriet, som han længe har levet adskilt fra, dør. Gifter sig med sangerinden Marie Recio

1865     Fuldender sine memoirer, som skal udgives efter hans død

1869     Dør den 8. marts i Paris

       PLADS I HISTORIEN

Berlioz var, sammen med Liszt og Wagner, en af nøglefiguerne indenfor romantikken, som varede fra ca. 1830 og århundredet ud. Kunstnerisk insisterede Berlioz på at gå sine egne veje, og gennem den musik, han skrev gav han udtryk for sine egne tanker og følelser. Han fandt megen inspiration i litteraturen - frem for alt hos Shakespeare - og komponerede musik, som skildrede dramatiske tildragelser og steder, både for koncertsal og operascene. Berlioz beherskede på brilliant vis kunsten at skrive for den tids orkester, som i øvrigt hele tiden forøgedes under romantikken. Med samme lethed skrev han også for de sammensatte orkestre og kor, som holdt sig til den franske tradition med store offentlige udendørs arrangementer. Udover dette var Berlioz en strålende dirigent, hvilket der var et stort behov for i samtiden, eftersom den nye musik blev mere og mere kompleks, og orkestrene blev større. I sin egenskab af dirigent var han med til at bane vej for 1900-tallets store musikalske "maestros".

       VIGTIGE VÆRKER

1826     Operaen: Les Frances-Juges

1828     Ouverturen: Waverley

1830     Symphonie fantastique

1831     Ouverturen: Kong Lear

1834     Symfonien: Harold i Italien

1837     Operaen: Benvenuto Cellini; Requiem

1839     Symfonien: Romeo og Julie

1840     Grande symphonie funèbre et triomphale

1841     Sangcykelen "Les Nuits d'été"

1844     Ouverturerne: "Korsaren" og "Romersk karneval"

1846     Dramatisk kantate "Fausts fordømmelse"

1850     Te deum

1854     Oratoriet "L'enfance du christ"

1858     Operaen: "Trojanerne"

1862     Operaen: "Beatrice og Benedikt"

       MEST BERØMTE VÆRK 

Symphonie fantastique

Denne symfoni er virklig fantastisk i ordets bedste forstand, det er en levende, af og til glødende, beretning om en ung mand med uheld i kærlighed - hans hallucinationer, drømme og mareridt. Blandt scenerne findes alt fra et glitrende bal til en satanisk heksesabbat.