Balakirevs musik har meget til fælles med kollegernes i den russiske komponistgruppe "De Fem". I hans værker blandes smukke melodier med dramatiske og passionerede partier; der er farve og fantasi, samt et brændende engagement. Men frem for alt fortæller Balakirevs musik om hans hjemland, Rusland: om den ortodokse kirkes urgamle pragt, de uendelige skove, de vidtstrakte sletter og de mere eksotiske horisonter mod Asien og Orienten.

       VIGTIGE DATA

1837        Fødes den 2. januar i Nizjnij-Novgorod, Rusland

1847        Begynder på klavertimer

1853        Studerer matematik ved universitet i Kazan, og begynder for alvor at komponere

1855        Besøger Sankt Petersburg, møder Glinka, den russiske musiks fader

1858        Optræder som pianist for tsaren og møder komponisten Musorgskij

1862        Hjælper med at grundlægge den Fri musikskole i Sankt Petersburg, sammenkalder "De Fem"

1868        Udnævnes til rektor for den Fri musikskole

1872        Får et nervøst sammenbrud

1883        Udnævnes til musikalsk leder ved hofkapellet

1894        Forlader hofkapellet for at koncentrre sig om at komponere

1910        Dør den 29. maj i Sankt Petersburg

       PLADS I HISTORIEN

Efter i flere århundrede at have ført en slumrende tilværelse blomstrede den russiske musik pludselig op i 1800-tallet. En gruppe komponister kendte som "De Fem" - i hvilken Milij Balakirev var den drivende kraft - vendte sig bort fra udenlandsk indflydelse og helligede deres talenter på at skabe en ny russisk skole med egen identitet. Balakirev sammen med Musorgskij, Cui, Borodin og Rimskij-Korsakov, hentede inspiration i den russiske folkemusik samt fra landets historie og legender. Balakirev, som også var en strålende pianist, boede i Sankt Petersburg og spillede en vigtig rolle i grundlæggelsen af byens Frie musikskole. I denne åbne atmosfære, uden det traditionelle konservatoriums snævre rammer, blomstrede den nye, russiske musik som både "De Fem" og andre komponister skrev. En hel generation fik glæde af Balakirevs opmuntring og råd. Med tiden er Borodins, Musorgskijs og Rimskij-Korsakovs værker blevet mere kendte end Balakirevs, men hans musik er et fundamentalt bidrag til den russiske musikhistorie.

       VIGTGIGE VÆRKER

1854        "Fantasia" for klaver, over temaer fra Michail Glinkas opera Livet for tsaren

1858        Scenisk musik til Shakespeares King Lear

1864        "Ouverture over tre russiske temaer" (senere revideret)

1867        "Ouverture over tjekkiske temaer" (senere revideret) Det symfoniske digt "Tamara"

1869        Det musikalske billede "Tusind år"; Islamey, orientalsk fantasi for klaver (senere revideret)

1897        Symfoni nr. 1

1902        Toccata for klaver

1908        Symfoni nr. 2

       MEST BERØMTE VÆRK

Islamey

Den blændende og fyrige klavermusik i Balakirevs orientalske fantasi fremmaner billeder af en eksotisk verden i Mellemøsten og Asien, steder som facinerede mange russiske komponister. "Islamey" tilegnedes Balakirevs nære ven, den store russiske pianist Nikolaj Rubinstein. Musikken blev oprindeligt skabt som en skitse til et større værk - hans symfoniske digt "Tamara" - men uanset dette er "Islamey" et mesterværk helt på egen hånd. Begge værkers betydning mærkes tydeligt i en række af Balakirevs yngre kollegers værker, frem for alt i Debussys og Ravels.