En stor del af Albinonis musik er skrevet i barokkens blomstringsperiode. Den tids kunst og arkitektur kendetegnes af en udsøgt fornemmelse for lys og rum - samme himmelske atmosfære som ofte også fylder Albinonis musik. Han skrev over 50 operaer, men er idag mest berømt for sine instrumentale værker. Albinoni var usædvanlig i den forstand at han ikke var særligt interesseret i andre komponisters værker. Hans modvilje mod at lade sig påvirke har givet hans musik en unik karakter og stil.

 

 

       VIGTIGE DATA

 

1671        Fødes i Venedig den 14. juni, søn af en velhavende forretningsmand

 

1680        Begynder at tage violin og sangtimer

 

1694        Hans første kendte opera, Zenobia, sættes op, og en samling med 12 trio sonater publiceres

 

1705        Gifter sig med Margherita Rimondi, operasangerinde fra Verona, som føder ham 6 børn

 

1721        Margherita dør

 

1722        Inviteres til München, efter at han har tilegnet Bayerns kurfyrste en koncertsamling, for at overvåge opsætningen af nogle af sine operaer til det kongelige bryllup mellem Karl Albert og Maria Amalia

 

1741        Vælger at gå på pension, efter at have arbejdet størstedelen af sit som uafhængig komponist

 

1751        Dør i Venedig den 17. januar

 

 

       PLADS I HISTORIEN

 

Barokperioden, som varede fra tidligt i 1600-tallet til midten af 1700-tallet, medførte en dramatisk udvikling og en række store forandringer inden for musikken. Til disse hørte ændringer, der gjorde at operaen efterhånden blev til den mest storslåede og spektakulære af alle underholdningsformer. Instrumentalmusikken begyndte at spredes, frem for alt for strygeinstrumenter, hvilket medførte vigtige nye former, som for eksempel sonaten og koncerten. Italien var skuepladsen for meget af dette pionerarbejde, og italieneren Tomaso Albinoni, med sin enorme produktion af operaer og andre sceniske værker, koncerter og sonater, befandt sig i centrum og spillede en ledende rolle. I dag er hans samtidige italienske kompnisters værker måske mere kendte, specielt Corellis og Vivaldis, men Albinoni berigede operaen med sin fornemmele for melodik. Inden for instrumentalmusikken bidrog han også i høj grad til at befæste koncertens stil og form.

 

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1694        Operaen: Zenobia

 

1694        12 triosonater

 

1703        Operaen: Griselda

 

1708        Operaen: Vespetta e Pimpione

 

1722        12 koncerter

 

1740        6 violinkoncerter

 

1945        Adagio i g-mol for orgel og strygere (arr. Giazotto)

 

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Adagio i g-mol

 

Ironisk nok er Albinoni i dag mest kendt for et værk som for størstedelens vedkommende er skrevet af en anden. I 1940'erne fandt den italienske musikforsker Remo Giazotto et fragtment af musik som var skrevet i Albinonis håndskrift, på hvilket han baserede dette musikstykke. Det præcise antal værker som er skrevet af Albinoni er ikke helt klarlagt. En del er gået tabt og andre er af tvivlsom oprindelse. Musikforskere skønner at Tomaso Albinoni komponerede næsten 300 værker, deriblandt operaer, sonater og andre instrumentale værker. Albinonis mere kendte værker omfatter af en samling obokoncerter.