Albéniz kom fra provinsen Catalonien i det nordøstlige Spanien. I hele sit begivenhedsrige liv rejste han vidt omkring, hvilket har gjort at melodier og rytmer fra folkesange og -danse i alle Spaniens regioner har sneget sig ind i hans musik. De fylder den med al den farve, varme og sol som er så nært forbundet med dette fascinerende land.

 

 

       VIGTIGE DATA

 

1860        Fødes i Camprodón i Catalonien, den 29. maj

 

1864        Første offentlige klaverrecital, som fireårig

 

1867        Optræder i Paris

 

1869        Begynder på konservatoriet i Madrid

 

1870        Stikker af fra det; tjener til føden som omrejsende pianist, inden han vender hjem

 

1872        Stikker af igen, nu til Sydamerika og USA

 

1873        Genoptager studierne ved konservatoriet i Leipzig

 

1880        Får avanceret undervisning af Liszt i Budapest

 

1883        Gifter sig med Rosina Jordana

 

1890        Opgiver sin karriere som koncertpianist

 

1891        Flytter til London, komponerer musik til librettoer af F.B. Money-Coutts, bla. Pepita Jiménez

 

1893        Bosætter sig i Paris

 

1909        Dør den 18. maj af nyresvigt i de franske Pyrenæere

 

 

       PLADS I HISTORIEN

 

Spaniens rige musikalske historie omfatter den fyrige og passioneredeflamenco fra Andalusien, middelalderlige sange, en betydelig kirkemusikalsk tradition samt den spanske hofmusik. I 1800-tallet føjedes en nationalistisk dimension til denne arv - musik som blev skrevet for at vække nationale følelser, for en stor del baserede på folkesange og -danse. Pioneren indenfor denne bevægelse i Spanien var komponisten og musikforskeren Felipe Pedrell. Han underviste og inspirerede lederne i bevægelsen: Isaac Albéniz, Manuel de Falla og Enrique Granados. Albéniz var ældst i denne trio, og i mange henseender den mest kosmopolitiske. Han var berejst, student hos Liszt og kendt i udlandet som klavervirtuos. Men hjemlandets traditionelle musik var hans første kærlighed, og den kom til at inspirere meget af hans eget musik. Dette gjorde ham til en betydende person, både i den musikalske nationalismes historie og i Spaniens musikhistorie.

 

 

       VIGTIGE VÆRKER

 

1886        "Suite española" for klaver (stykker fra "Cantos de España" og andre værker tilføjede posthumt)

 

1887        "Rapsodia española" for klaver og orkester (senere arrangeret for klaver)

 

1890        Klaversuiten "España", med "Tango"

 

1896        Operaen: Pepita Jiménez

 

1899        "Catalonia", for orkester

 

1909        Klaversuiten "Iberia" (senere orkestreret af Enrique Fernández Arbós)

 

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Iberia

 

Denne farvestærke samling på 12 stykker har fået sit navn efter Den Iberiske halvø (Spanien og Portugal). Den er inspireret af folkemusik, danse og anden populær musik fra hele Spanien, men specielt fra den sydlige region Andalusien