Smetana elskede Böhmen inderligt og oprigtigt; han elskede menneskene, hjemlandets historie og dets landskab. Mange af hans værker pulserer af rytmer og melodier fra böhmiske folkesange og folkedanse - specielt polkaen og furianten. Smetanas værker rører altid ved tilhørernes følelser - under al patriotismen findes i hans musik en dyb og ædel stolthed.

 

       VIGTIGE DATA

 

1824     Fødes den 2. marts i Litomys i Böhmen

 

1830     Spiller som vidunderbarn for Østrigs kejser

 

1843     Studerer i Prag hos Josef Proksch

 

1848     Deltager i et mislykket oprør mod det østrigske styre. Grundlægger sin egen musikskole i Prag

 

1849     Gifter sig med pianisten Katerina Kolárovä

 

1856     Flytter til Sverige. Dirigent ved Göteborg, hvor han også starter en musikskole

 

1860     Gifter sig med Bettina Ferdinandovä efter Katarinas død

 

1861     Vender hjem til Prag, hjælper med at grundlægge det nye teater og et musik- og kunstnerselskab

 

1866     Premiere på mesterværket "Den solgte brud". Bliver leder af teaterorkesteret

 

1874     Begynder at blive døv

 

1884     Dør den 12. maj


       PLADS I HISTORIEN

 

Napoleonskrigene i det tidlige 1800-tal truede eller ødelagde mange af de styrende dynastier i Europa, og skabte en stor længsel efter selvstyre blandt etniske grupper i Europa. Dette skete i Böhmen, som på den tid var en del af det habsburgske imperium. På musikkens område fik Böhmen stræben efter selvstændighed sin største fortaler i Bedrich Smetana. Han hjalp med til at grundlægge en musikskole, et operahus og et orkester, alt viet til at fremme den böhmiske musik og kultur. Størst betydning fik Smetana dog gennem sine egne kompositioner, som skabte en national musiktradition som senere fulgtes op af den yngre, samtidige Antonin Dvorák og fortsatte ind i dette århundrede med så store komponister som eksempelvis Bohuslav Martinu. Smetana regnes for den moderne tjekkiske musiks fader og kan ses som en stor inspiration til dannelsen af Tjekkoslovakiet. Dvorák er mere kendt i udlandet, men blandt det tjekkiske folk er Smetana den største.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1859     Det symfoniske digt "Wallensteins lejr"

 

1863     Operaen: Brandenburgerne i Böhmen

 

1866     Operaen: Den solgte brud

 

1867     Operaen: Dalibor

 

1876     Strygekvartet nr. 1 "Fra mit liv"

 

1879     Samling symfoniske digte med det fælles navn "Má Vlast" (Mit fædreland): Vyserad, Moldau (Vltava), Sarka, fra Böhmens enge og lunde, Tábor, Blanik

 

1833     Strygekvartet nr. 2

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

       Moldau, fra Má Vlast

 

Dette værk, med dets vidunderlige, flydende hovedtema, er et musikalsk billede af floden Moldau. Floden løber gennem det böhmiske landskab og passere bla Prag inden den til slut flyder ud i floden Elben.