Arnold Schönbergs navn forbindes ofte med den for mange sværtforståelige tolvtonemusik. Bredden i hans værker var imidlertid betydeligt større. Hans første værker fulgte i senromantikkens spor. Derefter gik han over til en nyskabende stil, med musikalske eksperimenter som efterhånden førte frem til tolvtoneteknikken. Hans kompositioner kan virke svære, men de åbner et helt nyt univers af klange.

       VIGTIGE DATA

1874     Fødes den 13. september i Wien

1890     Bliver bankmand; studerer musik om aftenen

1901     Gifter sig med Mathilde, søster til kollegaen Alexander von Zemlinsky

1903     Hans nyskabende musikalske tanker tiltrækker komponister som Alban Berg og Anton Webern

1912     Sangcykelen "Pierrot Lunaire" skaber furore

1915     I Østrigs hær i første verdenskrig

1918     Danner en forening for musikalske privatforestillinger, et forum for avantgarde-komponister

1924     Gifter sig med Gertrud Kolisch efter Mathildes død

1925     Udnævnes til professor ved Berlins kunstakademi

1933     Tvinges som jøde til at forlade Nazityskland, og bosætter sig i USA

1951     Dør den 13. juli i Los Angeles

       PLADS I HISTORIEN

Arnold Schönberg var en af sin tids mest indflydelserige musikpersonlilgheder. Han følte sig tidligt utilfreds med 1800-tallets senromantiske stil, med dens store, rige klange. I stedet begyndte han at skabe en ny slags musik, hvor han mere og mere forlod det traditionelle system med dur- og moltonalitet. Flere af hans vigtigste kompositioner hidrører fra denne opløsningsperiode, som er blevet kaldt hans frie, atonale periode. Omkring 1920 udviklede han tolvtoneteknikken, en kompositionsmetode hvor skalaens tolv toner ordnes i grupper eller serier, også kaldet dodekafoni. Schönbergs indflydelse på 1900-tallets musik har været enorm, bla er hans idéer udviklet indenfor den serielle musik. Nazisterne drev Schönberg bort fra Berlin. Han var nødsaget til at gå i exil på grund af sin musik og det faktum at han var jøde og slog sig ned i USA. Hans senere værker er i høj grad prægede af disse oplevelser.

       VIGTIGE VÆRKER

1899     "Verklärte Nacht" for strygesekstet (senere arrangeret for strygeorkester)

1903     Det symfoniske digt "Pelleas und Melisande"

1909     "Erwartung" for sopran og orkester; "Fünf Orchesterstücke"

1911     "Gurrelieder" for solister, kor og orkester

1912     Melodramacykelen "Pierrot Lunaire"

1913     Musikalsk drama for orkester og kor "Die Glückliche Hand"

1916     Kammersymfoni nr. 2

1928     Strygekvartet nr. 4; Variationer for orkester

1932     Operaen: Moses und Aaron

1936     Violinkoncert; Strygekvartet nr. 5

1942     "Ode til Napoleon" for fortæller og kammerensemble; Klaverkoncert

       MEST BERØMTE VÆRK

       Pierrot Lunaire

I dette melodrama for stemme og kammerensemble udviklede Schönberg en revolutionerende teknik for talestemmen som han kaldte "Sprechgesang". Sangeren pendler mellem tale og sang for på denne måde at formidle de tonesatte digtes overnaturlige af og til mareridtsagtige karakter.