Rossini sagde engang "Giv mig en vasketøjsliste og jeg skal sætte den i toner". Denne udtalelse var ikke uden hold i virkeligheden, han kunne skrive musik på bestilling og med en hastighed. Det mest forbavsende er, at musikken sjældent lyder det mindste anstrengt eller rutinepræget. Rossinis operaer, instrumentale værker, sange og seriøse, religiøse værker kendetegnes alle af en grundlæggende optimisme. Ingen komponist har gjort mere for at vække munterhed end Rossini.
VIGTIGE DATA
1792 Fødes den 29. februar i Pesaro, Italien
1804 Begynder ved Liceo Musicale i Bologna
1806 Komponerer sin første opera, "Demetrio e polibio"
1810 Første operasuccés med "La cambiale di matrimonio"
1813 Skriver sin første operaserie "Tancredi"
1814 Bliver musikalsk leder for San Carlo operaen i Napoli
1816 Premiere på operaen "Barberen i Sevilla"
1822 Gifter sig med sangerinden Isabella Colbran. Besøger Beethoven i Wien
1824 Bosætter sig i Paris; bliver leder af Théätre Italien
1829 Premiere i Paris på hans sidste opera, "Wilhelm Tell"
1846 Gifter sig med Olympe Pélessier efter hustruens død
1868 Dør den 13. november, 76 år
PLADS I HISTORIEN
Det var i 1800-tallets første årtier, at Gioacchino Rossini komponerede sine mange berømte operaer, deriblandt "Barberen i Sevilla". Sammen med landsmænd som Bellini og Donizetti skabte han en særlig italiensk, romantisk operastil, som var kendetegnet ved deres melodier og sange - med rødder i sangstilen "bel canto" (skønsang). Den italienske operatradition blev ført videre helt ind i 1900-tallet af mestre som Verdi og senere Puccini. Rossini skrev med særlig bravur for orkester. Da han holdt op med at komponere operaer - Rossini trak sig tidligt tilbage - fortsatte med at skrive smukke og melodiøse sange, koraler og instrumentale værker (som han med selvironi kaldte for sine "alderdomssynder"). Dette gjorde Rossini til en af de fremmeste komponister af romantisk musik i 1800-tallet.
VIGTIGE VÆRKER
1812 Operaen: La Scala di seta (Silkestigen)
1813 Den komiske opera: L'italiana in Algeri (Italienerinden i Algier)
1816 Den komiske opera: Barberen i Sevilla
Operaen: Othello
1817 Den komiske opera: La Cenerentola (Askepot)
Operaen: La gazza ladra (Den tyvagtige skade)
Operaen: Armida
1818 Operaen: Mosé i Egitto (Moses i Egypten)
1823 Operaen: Semiramis
1828 Komisk opera: La comte Ory
1829 Operaen: Guillaume Tell (Wilhelm Tell)
1835 "La danza tarantella"
1842 "Stabat mater"
1863 "Petite messe solennelle"
MEST BERØMTE VÆRK
Barberen i Sevilla
I denne klassiske italienske opera buffa (komisk opera) benytter Rossini sig af nogle af rollefiguerne i Mozarts opera "Figaros bryllup". Den mest kendte arie fra operaen er barberen "Figaros "Largo al factotum" (Faktotumarien), i hvliken han praler med sin snuhed.
|