Respighis mest kendte værker er besnærende orkesterokmpositioner, hvori han beskriver "den evige stad" Rom, dens skønhed og smukke omgivelser eller stadens stolte fortid. Men Respighi kunne også skrive tilbageholdende og med finesse, og der kom hans forkærlighed for ældre musikformer og stilarter til hjælp. Hans musik har under alle omstændigheder en varme og en glans som klart kommer fra hans hjemland Italien.


       VIGTIGE DATA

 

1879     Fødes den 9. juli i Bologna, Italien, søn af en musiklærer

 

1891     Begynder at studere violin og komposition på Liceo Musicale i Bologna

 

1900     Besøger Rusland. Spiller i operaorkesteret i Sankt Petersborg og studerer instrumentation hos Rimskij-Korsakov

 

1908     Studerer hos komponisten Max Bruch i Berlin

 

1913     Udnævnes til professor i komposition ved Santa Cecilia-akademiet i Rom

 

1917     Hans symfoniske digt "Roms fontæner" værdsættes af Toscanini, og gør ham berømt

 

1919     Gifter sig med sangerinden Elsa Oliveri-Sangiacomo

 

1925     Første succésrige turné til USA

 

1932     Fik plads i det kongelige akademi i Italien

 

1936     Dør i Rom den 18. april


       PLADS I HISTORIEN

 

Respighis musik har mange interessante facetter. Hvis man betragter hans værk som helhed, var han en konservativ komponist, som holdt fast ved veletablerede former og stilarter i en tid hvor 1900-tallsmusikken bevægede sig i flere, radikalt nye retninger. I sine værker for stort orkester arbejdede han videre i den senromantiske tradition fra Liszt og andre komponister - han skrev livfuld, beskrivende programmusik, feks "Roms fontæner". Videnskabelig forskning fik Respighi til at søge endnu længere bagud i musikhistorien, og han skrev værker, som bygger på musik, som går så langt til middelalderen. I sit eget hjemland, Italien, repræsenterede Respighis musik imidlertid en stor forandring. Igennem 3 århundreder, frem til det tidlige 1900-tal, skrev italienske komponister hovedsagelig operamusik. Respighi og et par af hans landsmænd brød med denne tradition og helligede sig især instrumental- og orkestermusik.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1914     "Sinfonia drammatica"

       

1916     Det symfoniske digt "Roms fontæner"

 

1917     "Antiche arie ed danze per liuto", første samling

 

1919     Balletten: La boutique fantasque (Den løjerlige butik), baseret på musik af Rossini

 

1922     Operaen: Belfagor

 

1923     "Antiche arie ed danze per liuto", anden samling

 

1924     Det symfoniske digt "Roms pinjer"

 

1927     "Fuglene" suite for lille orkester (baseret på musikalske fugleportrætter fra 1600- og 1700-tallet); Trittico Botticelliano

 

1928     Det symfoniske digt "Romerske fester"

 

1933     Operaen: La fiamma

 

       MEST BERØMTE VÆRK

 

Roms fontæner

 

I dette værk maler Respighi livfulde klangbilleder af fire berømte romerske fontæner på forskellige tider af døgnet. "Vale Giulia" ved solopgang, "Tritone" om formiddagen, "Fontana di Trevi" ved middagstid, fontænen ved "Villa Medici" ved solnedgang."Roms fontæner" danner sammen med "Roms pinjer" og "Romerske fester" en "romersk triptyk".