Alle kender Ravels "Bolero". Men hans produktion omfatter meget mere end den. En del af hans musik er impressionistisk; den fremkalder stemningsbilleder. I nogle stykker spores Ravels forkærlighed for eventyr og fantasier, andre er inspireret af hans interesse for ure og mekanisk legetøj. Hans kompositionsteknik var altid ypperlig, både for orkester og klaver. Harmonikken er på én gang medrivende og raffineret og danner en magisk verden af klange.


       VIGTIGE DATA

 

1875     Fødes den 7. marts i Ciboure, Frankrig

 

1882     Begynder musikstudier efter at familien er flyttet til Paris

 

1897     Studerer hos komponisten Gabriel Fauré

 

1899     Begynder at studere ved konservartoriet i Paris. Komponerer sit første velkendte stykke " Pavane pour une infante défunte"

 

1909     Møder Stravinsky gennem den avantgardistiske musikgruppe "Les Apaches"

 

1912     Premiere i Paris på balletten "Daphnis et Chloë

 

1914     Under første verdenskrig gør Ravel tjeneste som lastbilchauffør i hæren, efter at være blevet kasseret til tjeneste ved fronten

 

1928     Skriver sin berømte "Boléro"; gennemfører en koncertturné i USA

 

1932     En musikulykke forværrer hans demenssymptomer

 

1937     Dør i Paris, 28. december


       PLADS I HISTORIEN

 

Da 1800-tal blev til 1900-tal skabte Ravel og Debussy en musikstil som delvis inspireredes af Claude Monets impressionistiske billeder. Takket være dette blev Frankrig et af de mest spændende musiklande i verden. 1919, omtrent på den tid som Debussy døde, ændrede Ravel stil ganske drastisk. Hans musik blev generelt set mere spartansk i tonen, mere abstrakt i karakter og nærmede sig den neoklassiske stil, som Stravinsky og andre komponister arbejdede med i denne periode. Ravel benyttede sig, ligesom disse, af harmonier og rytmer fra den tidlige jazz til at farve sin egen musik. Han var en mester i at skrive for såvel orkester som klaver, med en måde at anvende harmonik, eller musikalsk sprog, som straks genkendes som helt hans egen. Alle disse faktorer gjorde, at Ravel blev en af 1900-tallets mest originale og betydningsfulde komponister.


       VIGTIGE VÆRKER

 

1899     "Pavane pour une infante défunte" for klaver (senere orkesteret)

 

1901     "Jeux déau" "Fontæner" for klaver

 

1903     "Shéhérazade" for mezzosopran og orkester

 

1905     Introduktion og allegro for fløjte, klarienet, harpe og strygekvartet

 

1908     "Rhapsodie espagnole", for orkester; "Gaspard de la nuit" for klaver

 

1910     "Ma mére lóye" Gåsemors eventyr" for to klaverer (senere orkestreret)

 

1912     Balletten: Daphnis et Chloë

 

1914     Trio for klaver, violin og cello

 

1924     "Tzigane" for violin og orkester eller klaver

 

1925     Operaen: "Lenfant et les sortilèges (Barnet og trolddomskunstnerne)

 

1928     Boléro for orkester

 

1931     Klaverkoncert i G

 

       MEST BERØMTE VÆRK

Boléro

 

Dette orkesterstykke er bygget over den hypnotiske rytme i den spanske dans, som har givet navnet til stykket. Ravel gentager samme melodi om og om igen, og spændingen stiger gradvis til et klimaks.